UDSKIFTNING AF POLLENFILTER VED AIRCONDITIONSERVICE
Ved normalt brug af din bil anbefaler vi at få skiftet pollenfilter, også kaldet kabinefilter, med 2-3 års mellemrum. Dette skyldes, at filteret bliver fyldt med skidt og metalpartikler, som mindsker effektiviteten af anlægget betydeligt. Dermed kan klimaanlægget ikke nedkøle bilen så hurtigt, som det burde.
Vi renser samtidig også omkring køleelementet, så du undgår dårlig lugt og andre problemer med dit airconditionanlæg. Med løbende vedligeholdelse mindsker du også risikoen for, at anlægget bliver helt defekt.
SERVICE AF AIRCONDITION KAN KOMBINERES MED SERVICEEFTERSYN
Du får mest for dine penge, når du vælger et stort serviceeftersyn, som inkluderer airconditionservice. Her kan vi nemlig undersøge og vedligeholde din aircondition, når vi alligevel undersøger din bil fra A til Z. Når du overholder dine serviceeftersyn, vil du også opleve, at dit klimaanlæg altid yder sit bedste, både til at køle din bil om sommeren, samt til at varme den om vinteren.
KONTAKT OS HVIS DU VIL BESTILLE EN TID
Oplever du, at dit airconditionanlæg i bilen ikke fungerer optimalt? Eller vil du have tjekket din aircondition igennem i forbindelse med service på bilen? Så kan du altid ringe til os og bestille en tid til at komme forbi med din bil. Du er også velkommen til at køre forbi os, og så tjekker vi naturligvis gerne dit anlæg for fejl.
Vi udfører airconditionservice hurtigt og effektivt, så du allerede samme dag kan køre ud med et velfungerende klimaanlæg i bilen.